Topmenu

Storbyferie og hotel i København

København er en skøn by til en kort ferie. Her er storbyliv med kunst, kultur, gastronomi og shopping. Besøg dit lands hovedstad til en fantastisk storbyferie. Det er en smuk by, der byder på store oplevelser og lidt historie.

København er en dejlig by med en rigtig international storbysstemning. Her er spændende teatre, musiksteder, Tivoli, seværdigheder i international klasse og shopping og byliv. Også så er København selvfølgelig en havneby med havn og kanaler, der giver byen en særlig stemning. Der er også de nye trendy områder ved Torvehallerne og Kødbyen, som fortjener et besøg, hvis du vil se, hvad den kreative klasse har gang i.

Tre gode, billige eller lige frem gratis oplevelser i København:

1/ Kanalrundfart

Prøv kanalrundfarten det er super hyggeligt og interessant at se byen fra søsiden. Det er også et hit, hvis du har børn med. Det koster 40 kr. for voksne og 15 kr. for børn. Bådene sejler fra Holmens Kirke og fra Nyhavn. Du finder afgangstider på deres website.

2/ Botanisk have og Rosenborg Slot

Hvis du bliver træt af støj og bilos, så kig ind i Botanisk have lige ved siden af Rosenborg Slot. Haven, som er en del af Københavns Universitet, er et levende museum, der kan dateres tilbage til 2. august 1600. Botanisk have har åbent året rundt, og hvis det er dårligt vejr, kan du tage flugten ind i den tropiske regnskov. Det er gratis at besøge den botaniske have.

Ved siden af Botanisk Have ligger Rosenborg Slot, der er opført i 1606-34, som Christian den 4.’s lysthus på landet. Slottet er i dag indrettet som et museum. Det er indbydende og absolut ikke kedeligt! I kælderen kan du se kronjuvelerne, hvis du er til den slags. Der er ofte særudstillinger i bygningerne ved siden af slottet. Der er gratis entre for børn og unge under 18 år. For voksne koster det 90 kr.

3/ Skuespilhusets store scene

Skuespilhuset , der ligger for enden af Nyhavn lige over for Operaen, er en del af Det Kongelige Teater. Det nye skuespilhus stod færdig i 2008 – og især det store scene er en kæmpeoplevelse. Scenen ER kæmpestor, og så kan den en helt masse. Det giver en ny og særlig dimension til stykkerne med scenen der kan køre rundet, op og ned og frem og tilbage. Det er ikke billigt at gå i teater, men det er en kæmpe oplevelse. PS, hvis du rammer en forpremiere, kan du være heldig at få billetter på første række til 100 kr.!

Hotel i København

Vi giver dig to forskellige hotelforslag med lidt forskellig beliggenhed med god kvalitet. Begge hoteller har fire stjerner.

Hotel Neptun København

Hotel Neptun ligger super centralt på Sankt Annæ’s Plads i Nyhavn. Det er tæt på Det Kongelige Teater, Kongens Nytorv, Strøget, havne- og kanalrundfart, Christiansborg, Amalienborg, Rosenborg Slot – ja alt, hvad du lige skal se. Det er et stort lidt gammelt hotel, der er ret hyggeligt. Værelserne er forskellige, ikke så store, men alt er i orden. Der er fin morgenmad – glaselevatoren kører dig lige ned til din morgenmad – og snacks eftermiddag og aften. Vælg hotellet, hvis du vil bo super centralt!

Find hotellet her

Hotel Scandic Copenhagen

Hotel Scandic Cogenhagen er et typsik Scandic-hotel med værelser i ens Scandic-kvalitet. Værelserne er ens, gode, rummelige og – hvis du bor lidt oppe – med en fantastisk udsigt og Københavns mange kobbertage. Hotellet har en fin morgenmadsbuffet (med pandekager med Nutella). Hotellet ligger tæt ved Planetariet, som bestemt er et besøg værd. Se for eksempel en af de skønne iMax-film. Hotellet ligger også lige ved søerne, så du kan gøre som den trendy københavner og løbe din 6 km morgentur rundt om søerne – hvis det er for langt, kan du skippe den sidste og nøjes med 4 km. Vælg hotellet, hvis du vil være sikker på en vis standard og (især) hvis du elsker din morgenløbetur.

Find hotellet her

Andre seværdigheder nær København

Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk er et fantastisk smukt sted, der altid er et besøg værd. Tag strandvejen derop, hvis du er i bil. Ellers kan du nemt tage toget.

Fortsæt fra Louisiana til Helsingør til det nye Museum for Søfart, der ligger ved siden af Holger Danske og Kronborg Slot. Det kan være lidt svært at få øje på det nye museum, der ligger under jorden i en gammel dok. Besøg stedet – spændenden arkitektur og spændende udstilling.

No comments yet.

Skriv et svar