Topmenu

Book flybillet

Book flybillet fra sofaen. Det er nemt og overskueligt at booke et fly online ved hjælp af søgemaskiner som Flybillet.dk, Skyscanner, TravelMarket eller SuperSaver. Du kan få et godt overblik over destinationer, afgangstider og priser, inden du booker, fordi du kan tjekke mange flyselskaber på én søgning.

De fire søgemaskiner Flybillet.dk, Travelmarket.dk, Skyscanner.dk og Supersaver.dk er oplagte steder at søge, når du skal booke et fly. Søgemaskinerne giver et godt overblik over lufthavne, flytider og priser. Det er også muligt at se, om prisen ændrer sig væsentligt, hvis du for eksempel skubber din rejse en dag er to. Nogle gange kan det sagtens ændre prisen med mere end 1000 kr., hvis du kan rykke din rejse et par dage. Så tjek datoerne, inden du skal booke flybilletter.

Hvis du vil booke fly til fredag eller søndag er det ofte dyrere end ugens øvrige dag, så måske kan weekendturen lige skubbes en dag, hvis du gerne vil have en lidt billigere flyrejse.

Hvis du vil booke flybillet fra din smartphone, så har flere af søgemaskinerne en app.

Book flybillet med mellemlanding

Det er lettest og hurtigst at rejse direkte. Men nogen gange er det ikke muligt, og andre gange er det en dyrere løsning end at booke fly med mellemlanding. Søgemaskiner som Flybillet.dk, Skyscanner.dk, Travelmarket.dk og Supersaver.dk hjælper dig også, hvis du ikke kan flyve direkte, men skal mellemlande. Her kan du få forslag til forskellige muligheder for sammenhængende flymuligheder, så du let kan booke flybillet med mellemlanding.

Vælger du at bestille fly til en rejse med mellemlanding, så skal du være opmærksom på, at det ikke bare er dig men også din kuffert, der skal skifte fly. Er dit første fly lidt forsinket, kan du risikere, at din kuffert ikke når med. Så hav altid det vigtigste i håndbagagen! Se mere om forsinket bagage her.

Hvis du rejser langt, kan det faktisk også være rart lige at komme ud og strække benene undervejs. Går turen for eksempel til New York er det ikke helt tosset lige at strække benene i lufthavnen på Island og nyde en lokal skyr eller chokolade med lakrids. Men vær opmærksom på, at det er rigtig træls, hvis du skal sidde længe og vente på dit fly i lufthavnen.

Flybillet.dk, Skyscanner, TravelMarket og SuperSaver

De fire søgemaskiner kan overordnet set det samme. De hjælper dig med at finde et fly – og så leder de dig videre til siden, hvor du booker flybilletten. De kan også hjælpe med hotel og udlejningsbil. Der kan være lidt forskel i de priser, som de tilbyder, så brug tiden og tjek dem alle inden du booker din flybillet. Og tjek også hotelpriser via andre søgemaskiner, da priserne på det samme hotel kan variere en del fra udbyder til udbyder. Se Book hotel her.

Hvis du er fleksibel på dine rejsedatoer, så har Momondo et godt værktøj, hvor du let kan se, hvilke dage, at det er billigst at rejse. Hvis du har mulighed for at rejse fra forskellige lufthavne, så tjek også det. Igen kan der være store forskelle i pris på, så vær opmærksom, når du booker flybillet.

Lufthavne har prisforskelle, når du booker flybillet

Mange af de større byer har flere lufthavne, og de kan have ret forskellige priser. Men vær lige opmærksom på til hvilken lufthavn, du booker fly. Der kan for eksempel være stor forskel på, hvor langt du får til dit bestemmelsessted, da lufthavnene kan ligge ret langt fra den større by, som de har navn efter. Booker du fly til for eksempel Barcelona – Girona er der et godt stykke vej ind til Barcelona (der er dog fin transport med bus).

Et andet eksempel er London Stanstedt, der ligger et godt stykke uden for London, så hvis du skal til centrum, skal du regne tid og penge til denne transport. Det er nemt at komme fra Stanstedt til Liverpool Street Station, så hvis du bor i den ende af London, så er det perfekt. Flyver du fra Jylland, så har Ryanair billige afgange fra Billund og Århus til Stanstedt.

Bookning af billige flybilletter

Nogle flyselskaber er kendt som steder, hvor du kan booke billige flybilletter. Men husk at regne med i dit budget, om du har brug for diverse tilkøb, som ender med at fordyre rejsen. Ryanair er for eksempel billig med grundbilletten, men hvis du skal have en større kuffert tjekket ind, skal du være opmærksom på, at der betales separat for den. Så prisen afhænger i sidste ende af dine behov.

Der er mange råd til billigere flybilletter. Undgå højsæson, undgå fredage og søndage, der er kendte som dyre flydage, tjek tilbud og abonner fx på nyhedsbreve fra dine foretrukne flyselskaber. TravelMarket tilbyder også en gratis e-bog ”Sådan får du billigere rejser”, som du kan downloade mod at modtage deres nyhedsbrev. God jagt på billige flybilletter! Prisforskellene kan være så store, at du faktisk kan få to rejser i stedet for én, så tjek gerne flere steder inden du booker flybillet, vi har gode erfaringer med billige flybilletter på Flybillet.dk.

Ikke altid bare det billigst, når du skal booke flybilletter

Nogle gange er det billigste bare ikke godt nok! Hvis du har krav til bagage, komfort, bestemt tidspunkter eller andet, er prisen ikke altid det mest afgørende. Så tænk over, hvilke krav du egentlig stiller til din flyrejse. Der er også forskel på, om det er en kort tur til London eller Berlin, eller om du skal flyve hele vejen til USA’s vestkyst eller til Australien – her betyder benplads og sovemulighed pludselig noget, hvis du skal være frisk, når du kommer frem.

Når du har booket dit fly online, får du en bekræftelse fra flyselskabet. Den skal du selvfølgelig gemme! Det er forskelligt fra selskab til selskab om du kan eller lige frem skal tjekke ind og printe dit boarding card selv. Så læs din elektroniske billet, så du ikke bliver overrasket. Hvis du tjekker in online, kan du også være heldig at få et rigtigt gode sæde – jeg foretrække selv forrest i flyet ud mod midtergangen. Så vær klar til at tjekke in, når tjek ind åbner. Så er der bedste chance for en god plads.

Vær også opmærksom på, hvad der står om baggage, da der kan være forskel på, hvor meget vægt, din kuffert må have, og hvor stor håndbagagen må være.

Når du har booket flybilletter føles rejsen lidt tættere på. Hvis du ikke bestiller fly og hotel som en pakke, så gå videre med at finde et hotel. Når fly og hotel er bestilt, så kan du gå i gang med at finde ud af, om der fx er entre til seværdigheder, der bør bookes hjemmefra. Til visse seværdigheder som for eksempel Leonardo Da Vinci’s Den sidste nadver, som hænger i Milano, kan være booket og udsolgt op til fire uger før. Og skal du i teater og have en god plads, så book i god tid.

Tager du bilen til lufthaven? Så læs om parkering i lufthavn her.

Hvilken ugedag er billigst, når flyet skal bookes?

Det er ikke ligegyldigt, hvilken ugedag du køber dine flybilletter. Tidligere sagde man, at du fik de billigste flybilletter, når du købte på en tirsdag. Men det gælder ikke længere! Billige flybilletter er blevet en dokumenteret videnskab.

Airlines Reporting Corporation (ARC) offentliggjorde den 22. oktober på deres website, at det ikke længere er tirsdage, at det er billigst at booke flybilletter til internationale flyruter. Deres undersøgelse bygger på flybilletter købt mellem januar 2013 og juli 2014 – altså ganske mange køb af flybilletter. Og deres resultater viser, at det er billigst at købe sine flybilletter i weekenden – især søndag.

Hvis du absolut skal købe dine flybilletter på en hverdag, så er tirsdag stadig den billigste dag.

Det betyder også noget, hvad tid på dagen at de booker. Bedst er det (den billigste pris) mellem kl. 18-24. Det absolut dyreste tidspunkt at booke billetter er på hverdage om eftermiddagen

Hvor længe før rejsen skal man købe flybillet?

De har også undersøgt, hvornår du skal købe dine flybilletter for at få den billigste pris. Og det skal du i god tid! ARC siger, at det billigste tidspunkt at købe flybilletterne er 24 uge før, at du skal rejse. Der er dog en lang periode, hvor billetterne har nogenlunde samme pris, men når du kommer omkring 10 uger før afrejsetidspunktet, begynder billetterne at stige ganske pænt dag for dag. Så deres bedste råd vil altså være at bestille dine flybilletter i god tid.

ARC gør dog i god amerikansk tradition opmærksom på, at prisen på flybilletter er dynamisk, så deres undersøgelses resultater er vejledende. Så det kan altså være, at du nogen gange har andre erfaringer.

Momondo har lavet en tilsvarende undersøgelser for flybilletter bestilt via Momondo. Deres pressechef siger, at du skal bestille flybillet 53 dage før afgang – regn med 2 mdr. – for at få den bedste pris på din flybillet.

Så Husk Pas’ råd med at planlægge i god tid er også god økonomi!