HuskPas.dk er en lille rejseblog, hvor du kan finde private rejseoplevelser og inspiration til gode destinationer både i storbyer og lidt væk fra menneskemylder og badeturister. Jeg har dog ikke været aktiv på HuskPas.dk i et stykke tid, da jeg efter et uheld ikke kunne gå i 9 mdr. Men nu er jeg tilbage med nye rejseoplevelser og rejsemål! Rejsetasken er pakket med pas, notesbog og rejselyst.
Siden sidst er HuskPas blevet overtaget af mine gode kolleger Jacob og Alexander fra Bukephalos Media, som er noget skrappere til det med websites end jeg – og i fremtiden vil du kunne finde rejseinspiration fra os alle tre på HuskPas. Det vil også betyde, at rejsebeskrivelserne og -oplevelserne vil blive flere og mere forskelligartede, så du har større chance for at finde et indlæg, der kan inspirere dig til din næste tur. Overdragelsen af siden har også betydet, at det er blevet ryddet op i det gamle indhold, som har været præget af mange ”døde links” og billeder, der var lang tid om at indlæse. Så nu skulle rejsebloggen gerne være oppe i tempo igen, og jeg håber, at den kan være med til at inspirere dig. På det personlige plan glæder jeg mig også over at være ”oppe på hesten igen” og få gang i mine rejsebeskrivelser, som jeg nyder at lave, uden at skulle bruge til på at holde alt det tekniske på siden opdateret.
Alexander og Jacob lever til daglig af at lave digital markedsføring for små og mellemstore virksomheder – og deres værdier er især præget af ærlighed, tillid og profitskabelse. Har du nogensinde brug for hjælp til hjemmeside, webshop, tekstforfatning, online marketing eller andet, så kan jeg kun anbefale at hive fat i dem. Men de er også begge aktive bloggere med bl.a. blogs som SafetyShorts.dk og Voksenblog.dk. På feriefronten er de begge begejstret for skiferier, som de gerne er afsted på en gang om året. Jacob er desuden glad for vandreferier med mulighed for at tage gode billeder, og Alexander foretrækker ferier, der ikke er koncentreret om liggestole og turistmylder.
Vi ses i kommentarfelterne, og der går ikke længe, inden du kan læse om nogen af mine seneste rejseoplevelser, som både har budt på ferie i kørestol samt storbyferie i Budapest (uden krykker).
Artikler på vej:
No comments yet.