Topmenu

Januar sale i London

Giv dig selv den bedste julegave – en smut tur til januar sale i London! Det er skønt at glæde andre, men du må også gøre noget godt for dig selv! Jeg foreslår en januarshoppetur i London. London, shopping, sale – skøn kombination!

I London er der virkeligt noget at hente til januar sale. Så pak kufferten med så lidt som muligt (du skal have plads til indkøb) og så er det afsted, så snart krudtrøgen fra nytårsraketterne har lagt sig.

Jeg vil shoppe vinterfrakke (vinteren har været mild, så indtil nu har jeg klaret mig med en overgangsjakke), støvler og sportstøj i Nike Town– nåja, så skal jeg selvfølgelige lige ind til Victoria Secret efter undertøj og til Karen Millen efter lidt af hvert.

Fly

Jeg vil hoppe på et fly i Billund og tage morgenflyet lørdag den 3.2 og retur mandag den 5.2. En returbillet koster 839 kr.

Hvis du kan holde fri mandag og tirsdag, kan du flyve ud søndag og retur tirsdag morgen (så du kan møde til middag) for 749 kr.

Hotel

Det er nemt og billigt at bo på Tune Hotel ved Liverpool Street Station. Tag lufthavnsbussen fra Stanstedt til Liverpool Street Station. Sæt din kuffert af på hotellet, og spring så i et undergrundstog ind midt i London. Hotellet koster 549 kr. per nat.

Find hotellet her

Når jeg nu er der alligevel ..

Når jeg nu er der alligevel skal jeg lige en tur forbi Covent Garden, hvor der altid er dygtige kunstnere, der optræder. Hvis jeg kan få et bord, så skal jeg også have Afternoon Tea på The Wolseley på Piccadilly Street, og så kan jeg også lige kigge ind i Wasterstone – en fantastisk boghandel i fem etager. Læse mere om Afternoon Tea i London her: https://huskpas.dk/afternoon-tea-london/

Jeg vil også gerne nå en tur forbi Design Museum og se deres nye udstille Woman Fashion Power om kvinder brug af mode til at definere og øge deres position i samfundet. Her kunne man jo godt lærer et tricks …

Gode oplevelser og gode indkøb rigere vil jeg tilfreds rejse hjem til Danmark igen og kaste mig over jobbet i det spritnye og friske år.

Godt nytår og god tur!

No comments yet.

Skriv et svar