Så er det nu, at du skal tage på storbyferie til New York! Flypriser til New York har vist aldrig været lavere – så rejs nu. Det er storbyen, som du ikke må gå glip af. Det er shopping, musik og oplevelser på stribe.
New York er ganske enkelt en fantastisk oplevelse. Selv om byen er kæmpestor, og du ikke har været der før, så føler du dig lynhurtigt på hjemmebane. Byens struktur gør det super nemt at finde rundt – men husk et par sneakers for du kommer til at gå rigtigt mange kilometer.
Book en flybillet til New York og planlæg din tur. Faktisk kan du nå at få en god fornemmelse af byen med bare 4-5 overnatninger, hvis budgettet skal holde til en masse shopping, eller du mangler feriedage. Så skal du bare udnytte dagene godt!
Der er mange bydele i NYC, og hvor du vil bo er en smagssag. Jeg har boet i to forskellige kvarterer, og begge steder var perfekte for en god storbyferie i New York.
Hotel i New York
The Park South Hotel ligger super centralt på 28 Street (east). Det er ganske tæt på Grand Central Station, så selv om du lige er ankommet med din kuffert, kan du hurtigt gå derhen. Hotellet er hyggeligt og venligt. Du bliver lukket ind og ud af en rar dørmand, så du føler dig med det samme tryg og hjemme på hotellet. I det hele taget vil du føle dig tryg i New York – i hvert fald, hvis du holder dig på Manhattan – der er mange mennesker, men stemning er god og venlig, og du mødes hel tiden med et smilende ”Hi, how are you”.
The Park South Hotel er et 3-stjernet hotel – sidst jeg tjekkede på Hotels.com, kunne du få et værelse til 1231 kr. per nat. Det er ganske OK i Midtown Manhattan! Og husk, hvis du ikke har så mange dage i NYC, så er en central placering King!
Der er en god morgen buffet, som du indtager i et hyggeligt spiserum, så du får en god og rolig start på dagen.
Hvis du ikke får motion nok på dine dagture i NYC, så er der også et lille fitness-rum på hotellet. Faktisk er en storbytur New York også ret rolig om morgenen, så tag også bare en løbetur. Det giver dig mulighed for lige at tjekke nærområdet ud.
Lige rundt om hjørnet finder du de helt rigtige og autentiske indiske restauranter, hvor du får fantastisk mad til få penge. Hotellet ligger tæt på Empire State Building og det gamle og ganske fantastiske stormagasin Macy, der er perfekt til shopping på storbyferien i New York.
Musik i New York
Tag en tur til et af de fantastiske shows på Broadway – eller besøg den legendariske jazz club Birdland, som blev etableret i 1949. På Birdland oplever du musik i topklasse, så kig forbi. Kom tidligt og få en plads på første række – og lidt mad.
Hvis du vil opleve nogle mindre kendte, men måske lige så gode musikere, så tjek The Living Room ud. Stedet er kendt som en inkubator for nye talenter. Så kig ind og oplev, hvad der er på scenen og spot de nye talenter først. I løbet af aftenen kan du nå at opleve flere kunstnere. Der er gratis entre, men du skal købe lidt i baren. Nogen gange er det også muligt at støtte kunstneren, som måske har CD’er til salg. The Living Room er en lækker NYC-oplevelse i Lower East Side i Ludlow Street. The Living Room har eksisteret siden 1988.
Bo i Lower East Side
Lower East Side er også et perfekt udgangspunkt for en rejse til New York. Det er et super hipt område med trendy butikker, barer, restaurenter og gallerier. Der er en rigtig New Yorker-stemning med boliger, hvor brandtrappen løber uden på huset, som du kender det fra NYC-film. Kvarteret er roligt og ungt med kunstnere, second hand shop og masser af god stemming. Lige om hjørnet finder du Chinatown (du tror, at du med et fingerknips er kommet til Kina – alt står på kinesisk og alt er kinesisk), Little Italy, Soho og det fashionable Tribeca. Bliver du træt af at gå, så tag metroen.
Søg på hoteller i Lower East Side – et eksempel er det 3-stjernede Blue Moon Hotel – men det kan sagtens fås billigere.
Storbyferie og shopping i New York
Det er simpelthen bare billigt at shoppe på storbyferien til New York. Og du kan finde ALT, hvad du måtte have lyst til. Så tag ikke for meget med hjemme fra – du skal have plads til dine indkøb! Uden for centrum ligger der store outlets, men hvis du kun har et par dag, så nyd hellere Manhattan. Du får også masser af billige sko, kjoler, jeans, sportstøj, tasker – ja alt midt i NYC.
Indrejse i USA
Når du tager på storbyferie til New York, skal du lige huske at udfylde en blanket kaldet en ESTA-registrering. Det gør du på nettet, og det koster 14 US dollars, som du betaler online. Du laver registreringen senest 72 timer inden din indrejse i USA. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Book dit fly og hotel – og glæd dig! Nyd New York – det er en skøn by!
Når du lander i lufthavnen skal du være opmærksom på, at der kan være lidt ventetid for at tjekke ind. Når du er kommet officielt ind i USA, så find en bus ind til Manhattan. Storbyferien i New York er i gang.
No comments yet.