Topmenu

Tromsø og Lofoten

Nordlyset inviterer på magisk farveshow i himlen. Den barske natur lokker med store oplevelser – og indenfor er der masser af varme, hyggelige stunder og fantastisk mad fra havets store spisekammer. Nordnorge har simpelthen noget helt særligt at byde på.

Det nordlige Norge er nok ikke det typiske rejsemål. Men hvis du alligevel gør turen, får du en ganske sjælden oplevelsen, som hænger ved selv mange år efter. Naturen er ganske enkelt imponerende og oplevelserne er særlige.

Du tager ikke til Nordnorge for en solferie, så hold sommerferien syd på, hvis du elsker solens stråler – men prøv for eksempel påsken i det norlige Norge. Jeg har to gange været i Tromsø i februar-marts, og det har været en fantastisk oplevelse, som har bidt sig fast i mine erindringer. Husk dog, at selv om du rejser i marts, hvor kulden er begyndt at slippe i Danmark, så kræver Tromsø stadig uldent undertøj og varmt overtøj.

Hotel i Tromsø

Der er flere gode hoteller i Tromsø. Prøv for eksempel Scandic Ishavshotel. Hotellet har en super god beliggenhed tæt ved havnen, Domkirken, Polarmuseet og selve Tromsø By.

På hotellet får du en super lækker morgenmad – og spis godt for en aktiv dag for eksempel på fjeldet bag Domkirken eller på Polarmuseet.

Find hotellet her

Du spiser også godt i Tromsø, hvor du kan prøve alt godt fra havet. Prøv en fantastisk krydret fiskesuppe eller forkæl dig selv med kongekrabbe. Det bliver ikke bedre!

Tromsø er en hyggelig by. Det er en universitetsby, så der er masser af unge i byen. Jeg ikke den store shopping-oplevelse i byen, men det varme tøj, som du ikke fik med hjemme fra, kan du let finde. Tag til Tromsø for naturen og kulturen!

Fly til Tromsø

Tag for eksempel et fly fra Kastrup. Flyv med SAS- det koster 1600-1800 kr. tur/retur på 4-5 afhængig af tidspunktet – eller billigere, hvis du vil acceptere længere rejsetid.

Rejser du fra Billund, er prisen typisk lidt lavere, hvis du vil acceptere den lidt længere rejsetid. Vil du det, kan du flyve til Tromsø for 1400-1600 kr.

Bestil flybillet her

Hurtigruten

Tromsø er også et perfekt udgangspunkt for et par dage på Hurtigruten – krydstogtsskibene der tyst glider gennem Norges forrevne og imponerende kystlinje. Book en kahyt et par dage og nyd livet om bord. Se bugterne og den overvældende natur glide forbi. Stå af på Lofoten og få en tur ind i en anden verden, hvor man som turist føler tiden står stille. Se de hovedløse torsk hænge til tørre i endeløse baner og se de seje planter, der kæmper i den barske natur og klima. Læs mere om Lofoten her: http://www.lofoten.info/en

Husk at tage en god bog med, så du kan hvile blikket fra den overvældende natur på dækket bag de store ruder i en dyb lænestol. Den klassiske tur med Hurtigruten varer 6-12 dage. Det er for lang tid for mig – men to-tre overnatninger i den lille intime kahyt på det store krydstogtsskib er perfekt!

Isbjørneland

Du kan også tage turen videre til Svalbard – men bevæger du dig ud i isbjørneland, så snak lige med de lokale først!

I Tromsø kan du møde en udstoppet isbjørn – det giver en god fornemmelse af, at det ikke er en fyr, som du har lyst til at møde alene og ubevæbnet.

No comments yet.

Skriv et svar